Nyt fra bestyrelsen

- Her kan du læse nyheder og anden information fra bestyrelsen

Julefrokost 2018  15-11-2018 20:45:22  Skrevet af: Erik Graversen

Kære alle! Vi holder julefrokost i klubben den 24. november kl. 17. Jesper vil diske op med en assortement af juleretter og godter. Derudover vil der være specialøl og vin til salg. Til gode priser, selvfølgelig. Egenbetalingen er 150,- dette dækker mad og en velkomstøl/vand/vin. Betaling ved kassen eller på mobilepay på 11858. S.U. senest 22. november. N.B.: Festen er KUN for medlemmer af foreningen. Se evt. invitationen på facebook. Mvh Festudvalget


Våbenkontrol!  25-09-2018 00:00:00  Skrevet af: Dan Andersen

Vi holder våbenkontrol hver torsdag i hele oktober. Du vælger selv hvilken dag, der passer dig bedst. Våbenkontrol er obligatorisk for dem med eget våben.

Datoer:
4/10
11/10
18/10
25/10

Vi gider ikke stresse, og derfor prøver vi at holde våbeneftersyn på en ny måde. Våbenkontrollanten er sparet væk. Du skal blot vise dit våben til kassevagten, som tjekker serienummeret, og krydser dig af på en liste. Du skal ikke komme på et bestemt tidspunkt, bare kom i løbet af en normal klubaften.

Vil man stadig gerne have målt sit aftræk har klubben sin egen digitale aftræksvægt som frit kan benyttes.


Så er der sommerfest igen!  06-08-2018 00:00:00  Skrevet af: Dan Andersen

Festen finder sted d. 18. august fra kl. 16:00 i klubben (Tåstumvænget 8).

Menu:
- Marineret svinefilet m/krydderurter.
- Oksefilet m/ hvidløg
-Bagte majskolber m/ kryddersmør
- Små nye kartofler m/ timian, yoghurt og sennep
- Flødekartofler
- Tomatsalat m/ frisk mozzarella og krydderurter
- Grøn salat m/ urtedressing
- Guacamole m/ rugbrødschips
- Brød og hvidløgssmør

- Belgiske vafler med is og bagt ananas

Senest tilmelding onsdag d. 16 torsdag. Prisen er 100 kr. per deltager. Drikkevarer kan købes til favorable priser, og mon ikke foreningen giver en omgang eller to :) Betaling for tilmelding via mobilepay, eller i foreningen. Mobilepay: 11858. Festen er kun for medlemmer af Tilst skytteforening.


Vestereng  23-04-2018 13:54:37  Skrevet af: Dan Andersen

Så rykker vi snart udendørs på Vestereng.

Vi skyder om onsdagen i sommerhalvåret. Første gang er onsdag d. 2. maj. Vi starter med at skyde kl. 19:00:00, og udlevering af våben er kl. 18:45:00. Vær der til tiden, så andre ikke skal vente på dig!

Adressen er:
Vesterengvej 26
8200 Aarhus N

Har du et privat våben i foreningens boks skal du give besked hvis du ønsker at skyde på Vestereng. Husk at tage transportkasse med senest torsdag d. 26. april. Har du eget våben skal du desuden sikre dig at du har en sikkerhedspløk, ellers kan du ikke skyde.


Generalforsamling  23-01-2018 00:00:00  Skrevet af: Dan Andersen

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Tilst Skytteforening torsdag d. 22. februar 2018 kl. 19.00


Vigtigt! Angående SKV6  11-01-2018 14:44:44  Skrevet af: Dan Andersen

Medlemmer der ikke har våbenpåtegning til egne våben, og som ønsker at benytte våben i skytteforeningen skal godkendes, for lovligt efter den 1. juli 2018 at få overladt et våben, som tilhører foreningen eller et medlem af foreningen. Se mere på vores hjemmeside under punktet SKV6. http://www.tilst-skytteforening.dk/skv6.aspx


Arbejdsdag  27-12-2017 13:08:31  Skrevet af: Dan Andersen

Banerne trænger til en kærlig hånd. Rigtig meget af fyldet er faldt ud og vi er nødt til få gjort noget snart, ellers kan vi blive tvunget til at holde lukket indtil banerne er lavet. Der er arbejdsweekend søndag d. 7 januar. Vi starter kl. 9, hvor foreningen giver rundstykker. Ved middagstid vil der blive serveret smørrebrød. Skriv til andersen@tilst-skytteforening.dk hvis i kan deltage.


Julefrokost  24-11-2017 10:51:06  Skrevet af: Dan Andersen

Så er det snart tid til julefrokost!

Vi mødes i klubben kl. 17 og laver nogle små lege og konkurrencer. Der vil bl.a. være en juleskydning.

Jesper står for årets menu, og har lovet at kræse for os. Erik har bestilt fadøl ved Hancock, som kan købes til fordelagtige priser, desuden vil der blive solgt rødvin. Og ja, der er snaps! Man er også velkommen til at tage drikkevarer med selv.

Prisen er 150kr. Tilmelding i klubben eller på facebook. SU senest torsdag d. 7/12

Håber I glæder jer lige så meget som os!

Hilsen Festudvalget.