Ny våbenbekendtgørelse

- Vigtig information for alle medlemmer

Medlemmer, som ikke har våbenpåtegning til egne våben og ønsker at benytte våben i skytteforeningen, skal godkendes, hvis de lovligt skal have overladt et våben, som tilhører foreningen eller et medlem af foreningen.(Nye skytter kan skyde fem gange, inden de skal søge SKV6).

Dette får betydning for de af vores medlemmer, som ikke benytter eget våben og er fyldt 15 år. De skal nemlig godkendes af politiet på en SKV6, så de lovligt kan få overladt et våben, som tilhører foreningen eller et medlem af foreningen. Det kræver ikke en godkendelse at være medlem af en skytteforening, hvis pågældende ikke ønsker at få overladt våben.

Hvornår skal du have en SKV6-godkendelse?

  • Hvis du er medlem af skytteforeningen, er fyldt 15 år og ønsker at skyde i foreningen.

  • Hvis du har jagttegn og/eller våbentilladelse

  • Hvis du er SKV1-godkendt igennem en anden forening

  • Hvis du er SKV2-godkendt igennem en anden forening

  • Hvis du er SKV3-godkendt igennem en anden forening

  • Hvis du er SKV6-godkendt igennem en anden forening

Hvornår skal du ikke søge om en SKV6-godkendelse?

  • Hvis du ikke er medlem, men ønsker at prøve skyde i foreningen

  • Hvis du er medlem, men ikke ønsker at få overladt et våben

  • Hvis du er SKV1-godkendt i foreningen

  • Hvis du er SKV2-godkendt i foreningen

  • Hvis du er SKV3-godkendt i foreningen

De medlemmer, der skal bruge en SKV6, er selv ansvarlige for at få den søgt rettidig. Dette gøres på følgende måde: Du skal downloade SKV6 formularen via dette link – udfylde og underskrive den, hvorefter den scannes (Du må gerne bare tage et billede med din telefon) og indsendes via www.borger.dk - hvor du logger på og i din digitale postkasse indsender den indscannede formular. I modtager feltet kan du søge på Politi – vælge Rigspolitiet > Administrative Centre > Politiets Administrative Center > PAC Våben. Se guide til indsendelse af SKV6.

Har du spørgsmål, så er du velkommen til at henvende dig i foreningen.

Se evt. DGI Skydnings SKV6 FAQ